ArabicKeyboard.co

Lær at læse arabisk: alfabet, vokaler og udtale for begyndere

Arabisk læsning bygger på et lille antal mønstre, der vender tilbage: en håndfuld bogstavformer, nogle prikker, tre korte vokaler, tre lange vokaler og nogle få tegn. Kurset går dem igennem ét ad gangen.

Kurset dækker alle 28 arabiske bogstaver, de særlige former og de tegn, der hører til dem, i den rækkefølge de plejer at blive lært. Det lærer dig at læse — genkende bogstaverne og lydere vokaliserede ord — ikke at tale eller skrive, og det er ikke et grammatikkursus.

I udtalehjælpen betyder en dobbelt vokal — „aa“, „uu“, „ii“ — at vokalen holdes længere. En dobbelt konsonant betyder, at konsonanten holdes længere; den siger altså ikke, som dansk retskrivning gør, at vokalen foran er kort.

Lyt-knapperne afspiller optagelser lavet med en syntetisk stemme, så de virker, uden at du skal indstille noget på din enhed.

  • ArabicKeyboard.co har lavet denne lyd med en syntetisk stemme. Ingen recitator er blevet optaget.
  • Det her er hjælp til udtalen. Det er ikke tajwid, og det er ingen skabelon for recitation.
  • Hvis en optagelse ikke afspilles, går intet i kurset tabt: hvert bogstav, hvert ord og hver øvelse står på siden og kan læses.

​

Gemmes kun i denne browser, på denne enhed. Det bliver aldrig sendt nogen steder hen.

ب baa b

Bogstavet

ب er lyden „b“. Det deler krop med ت og ث — kun prikkerne skiller. Lær den ene form, og du har det meste af tre bogstaver.

Dets former

  • ب Alene
  • بـ I begyndelsen
  • ـبـ I midten
  • ـب Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

Det er altid det samme bogstav. Kroppen strækker sig, når det hænger sammen med nabobogstavet.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • بَ ba
  • بُ bu
  • بِ bi

Med lang vokal

  • بَا baa
  • بُو buu
  • بِي bii

Med sukun — uden vokal

  • بْ b أَبْ ab i et ord

Lydene aj og au

  • بَيْ baj
  • بَوْ bau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ bba حَبَّ habba i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ban كِتَابًا kitaaban i et ord
  • ـٌ bun كِتَابٌ kitaabun i et ord
  • ـٍ bin كِتَابٍ kitaabin i et ord
  • ingen vokal efter bogstavet
  • fordoblet — konsonanten holdes dobbelt så længe

Find det i rigtige ord

  • بَيْتٌ

    bajtun Betydning: hus I begyndelsen

  • كَبِيرٌ

    kabiirun Betydning: stor I midten

  • كَلْبٌ

    kalbun Betydning: hund Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „bi“?

    Svar: بِ — Ja — det lille tegn nedenunder giver i-lyden.

    Ikke helt. Tegnet under bogstavet er kasra, og det giver i-lyden. Prøv igen.

  • Hvor står ب i كَبِير?

    Svar: I midten — Præcis — det står mellem كَ og ير og får derfor sin midterform.

    Se på كَبِير igen. ب har et bogstav på hver side, så det står ikke i nogen af enderne.

Derefter: ت — den samme krop, som du lige har lært, med to prikker over i stedet for én under. Tegnene, der kan sidde på et hvilket som helst bogstav, har du allerede set.

ت taa t

Bogstavet

ت er lyden „t“. Det er den samme krop som lige før, med to prikker over i stedet for én under. Intet andet er nyt.

Dets former

  • ت Alene
  • تـ I begyndelsen
  • ـتـ I midten
  • ـت Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ت hænger sammen til begge sider, præcis som ب. Prikkerne bliver stående over kroppen, uanset hvor det står.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • تَ ta
  • تُ tu
  • تِ ti

Med lang vokal

  • تَا taa
  • تُو tuu
  • تِي tii

Med sukun — uden vokal

  • تْ t أَتْ at i et ord

Lydene aj og au

  • تَيْ taj
  • تَوْ tau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ tta سِتَّةٌ sittatun i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً tan بِنْتًا bintan i et ord
  • ـٌ tun بِنْتٌ bintun i et ord
  • ـٍ tin بِنْتٍ bintin i et ord

Find det i rigtige ord

  • تَمْرٌ

    tamrun Betydning: dadler I begyndelsen

  • كِتَابٌ

    kitaabun Betydning: bog I midten

  • بِنْتٌ

    bintun Betydning: pige Til sidst

Øv

  • Hvilket har to prikker over?

    Svar: ت — Ja — ب har én prik under, ت har to over.

    Se, hvor mange prikker der er, og om de sidder over eller under.

  • Hvor står ت i كِتَاب?

    Svar: I midten — Præcis — det står mellem كِ og اب.

    كِتَاب har et bogstav på hver side af ت. Prøv igen.

Derefter: ث. Den samme krop endnu en gang, og nu tre prikker.

ث thaa th Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ث er engelsk „th“ i „think“ — det pustede, aldrig det stemte i „this“. Dansk har ikke lyden. Tre prikker over den krop, der nu er ved at være velkendt.

som engelsk „th“ i „think“; dansk har ikke den lyd

Dets former

  • ث Alene
  • ثـ I begyndelsen
  • ـثـ I midten
  • ـث Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ث hænger sammen til begge sider. Midt i et ord skrumper kroppen, men de tre prikker bliver stående.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • ثَ tha
  • ثُ thu
  • ثِ thi

Med lang vokal

  • ثَا thaa
  • ثُو thuu
  • ثِي thii

Med sukun — uden vokal

  • ثْ th أَثْ ath i et ord

Lydene aj og au

  • ثَيْ thaj
  • ثَوْ thau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ththa بَثَّ baththa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً than أَثَاثًا athaathan i et ord
  • ـٌ thun أَثَاثٌ athaathun i et ord
  • ـٍ thin أَثَاثٍ athaathin i et ord

Find det i rigtige ord

  • ثَلْجٌ

    thaldjun Betydning: sne I begyndelsen

  • كَثِيرٌ

    kathiirun Betydning: mange, meget I midten

  • أَثَاثٌ

    athaathun Betydning: møbler Til sidst

Øv

  • Hvilket har tre prikker?

    Svar: ث — Ja — tre prikker gør det til ث.

    Tæl prikkerne over hvert bogstav. Prøv igen.

  • Hvor står ث i كَثِير?

    Svar: I midten — Præcis — mellem كَ og ير.

    Læs كَثِير fra højre mod venstre: ث har et bogstav på hver side. Prøv igen.

Derefter: ج, og en ny form. Hele familien ب ت ث ligger bag dig — én krop, tre bogstaver.

ج djiim dj

Bogstavet

ج er lyden i engelsk „jam“. Det åbner en familie på tre bogstaver, der deler en rundet krop: ج ح خ. Det eneste, der flytter sig, er prikken.

som engelsk „j“ i „jam“

Dets former

  • ج Alene
  • جـ I begyndelsen
  • ـجـ I midten
  • ـج Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ج hænger sammen til begge sider. I begyndelsen og i midten presses kroppen sammen, og halen forsvinder; til sidst åbner den sig igen.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • جَ dja
  • جُ dju
  • جِ dji

Med lang vokal

  • جَا djaa
  • جُو djuu
  • جِي djii

Med sukun — uden vokal

  • جْ dj أَجْ adj i et ord

Lydene aj og au

  • جَيْ djaj
  • جَوْ djau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ddja سَجَّلَ sadjdjala i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً djan تَاجًا taadjan i et ord
  • ـٌ djun تَاجٌ taadjun i et ord
  • ـٍ djin تَاجٍ taadjin i et ord

Find det i rigtige ord

  • جَمَلٌ

    djamalun Betydning: kamel I begyndelsen

  • نَجْمٌ

    nadjmun Betydning: stjerne I midten

  • تَاجٌ

    taadjun Betydning: krone Til sidst

Øv

  • Hvilket bogstav lyder som „j“ i engelsk „jam“?

    Svar: ج — Ja — det er ج.

    Kig efter den rundede krop med én enkelt prik indeni. Prøv igen.

  • Hvor står ج i نَجْم?

    Svar: I midten — Præcis — mellem نَ og م.

    ج i نَجْم har et bogstav på hver side. Prøv igen.

Derefter: ح — den samme krop helt uden prik, og en lyd dansk ikke har.

ح ḥaa ḥ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ح er et kraftigt pustet h, dannet langt nede i svælget — meget længere nede end et dansk h. Det er kroppen fra ج, uden prik. Begynd med at genkende det; lyden kommer med øvelsen.

et kraftigt pustet h, dannet langt nede i svælget

Dets former

  • ح Alene
  • حـ I begyndelsen
  • ـحـ I midten
  • ـح Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ح hænger sammen til begge sider og skifter form en hel del mellem begyndelsen, midten og slutningen. Alle fire er et blik værd.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • حَ ḥa
  • حُ ḥu
  • حِ ḥi

Med lang vokal

  • حَا ḥaa
  • حُو ḥuu
  • حِي ḥii

Med sukun — uden vokal

  • حْ ḥ أَحْ aḥ i et ord

Lydene aj og au

  • حَيْ ḥaj
  • حَوْ ḥau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ḥḥa صَحَّ ṣaḥḥa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ḥan مِلْحًا milḥan i et ord
  • ـٌ ḥun مِلْحٌ milḥun i et ord
  • ـٍ ḥin مِلْحٍ milḥin i et ord

Find det i rigtige ord

  • حِصَانٌ

    ḥiṣaanun Betydning: hest I begyndelsen

  • بَحْرٌ

    baḥrun Betydning: hav I midten

  • مِلْحٌ

    milḥun Betydning: salt Til sidst

Øv

  • Hvilket bogstav er det kraftigt pustede h?

    Svar: ح — Ja — ح, det helt uden prik.

    Det deler krop med ج og خ, men i modsætning til dem bærer det ingen prik. Prøv igen.

  • Hvor står ح i بَحْر?

    Svar: I midten — Præcis — mellem بَ og ر.

    بَحْر har tre bogstaver, og ح står ikke i nogen af enderne. Prøv igen.

Derefter: خ, det sidste med denne krop. Én prik, placeret ovenpå.

خ khaa kh Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

خ er skrabelyden i tysk „Bach“ eller spansk „jota“. Den samme krop igen, med én enkelt prik over.

skrabelyden i tysk „Bach“ eller spansk „jota“; dansk har den ikke

Dets former

  • خ Alene
  • خـ I begyndelsen
  • ـخـ I midten
  • ـخ Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

خ hænger sammen til begge sider og opfører sig præcis som ج og ح. Kan du læse ét af de tre, kan du læse alle tre.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • خَ kha
  • خُ khu
  • خِ khi

Med lang vokal

  • خَا khaa
  • خُو khuu
  • خِي khii

Med sukun — uden vokal

  • خْ kh أَخْ akh i et ord

Lydene aj og au

  • خَيْ khaj
  • خَوْ khau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ khkha سَخَّنَ sakhkhana i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً khan مَطْبَخًا maṭbakhan i et ord
  • ـٌ khun مَطْبَخٌ maṭbakhun i et ord
  • ـٍ khin مَطْبَخٍ maṭbakhin i et ord

Find det i rigtige ord

  • خُبْزٌ

    khubzun Betydning: brød I begyndelsen

  • نَخْلَةٌ

    nakhlatun Betydning: daddelpalme I midten

  • مَطْبَخٌ

    maṭbakhun Betydning: køkken Til sidst

Øv

  • Hvilket har en prik over?

    Svar: خ — Ja — prikken over gør det til خ.

    ج har sin prik inde i kroppen, og ح har ingen. Prøv igen.

  • Hvor står خ i مَطْبَخ?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    Læs مَطْبَخ fra højre mod venstre og find det sidste bogstav. Prøv igen.

Derefter: د, og noget nyt: et bogstav, der bryder sammenhængen.

د daal d

Bogstavet

د giver lyden „d“ — altid det hårde d fra „dag“, aldrig det bløde fra „mad“. Formen er enkel, og det hører til samme familie som ذ: én prik skiller dem.

altid et hårdt d som i „dag“ — aldrig det bløde d i „mad“

Dets former

  • د Alene
  • د I begyndelsen
  • ـد I midten
  • ـد Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

د kan tage imod sammenhæng fra bogstavet foran, men det hænger aldrig sammen med bogstavet efter. Derfor ser ord ud til at knække efter et د.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • دَ da
  • دُ du
  • دِ di

Med lang vokal

  • دَا daa
  • دُو duu
  • دِي dii

Med sukun — uden vokal

  • دْ d أَدْ ad i et ord

Lydene aj og au

  • دَيْ daj
  • دَوْ dau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ dda رَدَّ radda i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً dan وَلَدًا waladan i et ord
  • ـٌ dun وَلَدٌ waladun i et ord
  • ـٍ din وَلَدٍ waladin i et ord

Find det i rigtige ord

  • دَارٌ

    daarun Betydning: hus, bolig I begyndelsen

  • مَدْرَسَةٌ

    madrasatun Betydning: skole I midten

  • يَدٌ

    jadun Betydning: hånd Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „du“?

    Svar: دُ — Ja — den lille løkke ovenover giver u-lyden.

    Ikke helt. Den lille løkke over bogstavet er damma, og den giver u-lyden. Prøv igen.

  • Hvad er særligt ved د?

    Svar: Det hænger aldrig sammen med det næste bogstav. — Netop — sammenhængen stopper efter د, og det næste bogstav begynder forfra.

    Se på مَدْرَسَة igen: م går ind i د, men der kommer ikke noget ud af det. Prøv igen.

Derefter: ذ — den samme form med en prik over, og den samme vægring mod at hænge fremad.

ذ dhaal dh Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ذ er det stemte „th“ i engelsk „this“. Nærmest på dansk kommer det bløde d i „mad“, men det arabiske dannes med tungen mellem tænderne. Det er et د med en prik over.

nærmest kommer det bløde d i „mad“, men det arabiske dannes med tungen mellem tænderne

Dets former

  • ذ Alene
  • ذ I begyndelsen
  • ـذ I midten
  • ـذ Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

Ligesom د tager ذ imod sammenhæng fra bogstavet foran og giver aldrig noget til bogstavet efter.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • ذَ dha
  • ذُ dhu
  • ذِ dhi

Med lang vokal

  • ذَا dhaa
  • ذُو dhuu
  • ذِي dhii

Med sukun — uden vokal

  • ذْ dh أَذْ adh i et ord

Lydene aj og au

  • ذَيْ dhaj
  • ذَوْ dhau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ dhdha لَذَّ ladhdha i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً dhan تِلْمِيذًا tilmiidhan i et ord
  • ـٌ dhun تِلْمِيذٌ tilmiidhun i et ord
  • ـٍ dhin تِلْمِيذٍ tilmiidhin i et ord

Find det i rigtige ord

  • ذَهَبٌ

    dhahabun Betydning: guld I begyndelsen

  • تَذْكِرَةٌ

    tadhkiratun Betydning: billet I midten

  • تِلْمِيذٌ

    tilmiidhun Betydning: elev Til sidst

Øv

  • Hvilket er „dh“, som i engelsk „this“?

    Svar: ذ — Ja — prikken over gør د til ذ.

    Kun ét af dem bærer en prik, og det er det, der har skiftet lyd.

  • Hvad har ذ til fælles med د?

    Svar: Det hænger aldrig sammen med det næste bogstav. — Netop — sammenhængen stopper efter ذ, ligesom efter د.

    Se på تَذْكِرَة: تَ går ind i ذ, men der kommer ikke noget ud af det. Prøv igen.

Derefter: ر, endnu et bogstav der aldrig hænger sammen med det, der følger.

ر raa r

Bogstavet

ر er et „r“, der slås én gang med tungespidsen — et rullet r, ikke det danske r fra svælget. Halen dykker ned under linjen.

slås én gang med tungespidsen, som et rullet r på svensk eller spansk — aldrig det danske r

Dets former

  • ر Alene
  • ر I begyndelsen
  • ـر I midten
  • ـر Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ر tager imod sammenhæng fra bogstavet foran og giver aldrig noget. Ligesom د og ذ efterlader det et synligt brud midt i ordet.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • رَ ra
  • رُ ru
  • رِ ri

Med lang vokal

  • رَا raa
  • رُو ruu
  • رِي rii

Med sukun — uden vokal

  • رْ r أَرْ ar i et ord

Lydene aj og au

  • رَيْ raj
  • رَوْ rau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ rra مَرَّ marra i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ran قَمَرًا qamaran i et ord
  • ـٌ run قَمَرٌ qamarun i et ord
  • ـٍ rin قَمَرٍ qamarin i et ord

Find det i rigtige ord

  • رَجُلٌ

    radjulun Betydning: mand I begyndelsen

  • قَرْيَةٌ

    qarjatun Betydning: landsby I midten

  • قَمَرٌ

    qamarun Betydning: måne Til sidst

Øv

  • Hvad passer på ر?

    Svar: Det hænger aldrig sammen med det næste bogstav. — Præcis — ligesom د og ذ tager ر imod sammenhæng, men giver aldrig nogen.

    Se på قَرْيَة: قَ går ind i ر, og så begynder ي forfra. Prøv igen.

  • Hvor står ر i قَمَر?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    قَمَر slutter på ر. Prøv igen.

Derefter: ز. Den samme krog, med en prik over.

ز zaaj z

Bogstavet

ز er et stemt s — engelsk „z“ i „zoo“, ikke det danske z. Det er et ر med en prik over, og det opfører sig ens: det hænger aldrig sammen fremad.

et stemt s, som engelsk „z“ i „zoo“; dansk z udtales som et almindeligt s

Dets former

  • ز Alene
  • ز I begyndelsen
  • ـز I midten
  • ـز Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ز tager imod sammenhæng fra bogstavet foran og giver ingen. Prikken bliver over krogen i alle stillinger.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • زَ za
  • زُ zu
  • زِ zi

Med lang vokal

  • زَا zaa
  • زُو zuu
  • زِي zii

Med sukun — uden vokal

  • زْ z أَزْ az i et ord

Lydene aj og au

  • زَيْ zaj
  • زَوْ zau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ zza هَزَّ hazza i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً zan مَوْزًا mauzan i et ord
  • ـٌ zun مَوْزٌ mauzun i et ord
  • ـٍ zin مَوْزٍ mauzin i et ord

Find det i rigtige ord

  • زَيْتٌ

    zajtun Betydning: olie I begyndelsen

  • خِزَانَةٌ

    khizaanatun Betydning: skab I midten

  • مَوْزٌ

    mauzun Betydning: bananer Til sidst

Øv

  • Hvilket er den stemte s-lyd?

    Svar: ز — Ja — én prik over, og lyden ændrer sig.

    De to deler den samme krog. Kun det ene bærer en prik. Prøv igen.

  • Hvor står ز i خِزَانَة?

    Svar: I midten — Præcis — efter خِ og før ا.

    ز i خِزَانَة har bogstaver på begge sider. Prøv igen.

Derefter: س, og dets lille række af tænder.

س siin s

Bogstavet

س er et almindeligt ustemt „s“. De tre små tænder er lette at genkende, og det er de samme tænder som i ش.

altid ustemt, som i „sol“

Dets former

  • س Alene
  • سـ I begyndelsen
  • ـسـ I midten
  • ـس Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

س hænger sammen til begge sider. Sidst i et ord følges tænderne af en bred skål; i midten ligger de fladt på linjen.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • سَ sa
  • سُ su
  • سِ si

Med lang vokal

  • سَا saa
  • سُو suu
  • سِي sii

Med sukun — uden vokal

  • سْ s أَسْ as i et ord

Lydene aj og au

  • سَيْ saj
  • سَوْ sau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ssa حَسَّ ḥassa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً san دَرْسًا darsan i et ord
  • ـٌ sun دَرْسٌ darsun i et ord
  • ـٍ sin دَرْسٍ darsin i et ord

Find det i rigtige ord

  • سَمَكٌ

    samakun Betydning: fisk I begyndelsen

  • عَسَلٌ

    ʿasalun Betydning: honning I midten

  • دَرْسٌ

    darsun Betydning: lektion Til sidst

Øv

  • Hvilket bogstav er „s“?

    Svar: س — Ja — rækken af tænder er س.

    Det ene er én krop med en prik under; det andet har tre små tænder. Prøv igen.

  • Hvor står س i دَرْس?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    دَرْس slutter på س. Prøv igen.

Derefter: ش — de samme tænder, med tre prikker over.

ش sjiin sj

Bogstavet

ش er sj-lyden, som i „sjov“. De samme tænder som س, med tre prikker ovenpå.

som „sj“ i „sjov“

Dets former

  • ش Alene
  • شـ I begyndelsen
  • ـشـ I midten
  • ـش Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ش hænger sammen til begge sider og opfører sig præcis som س. De tre prikker sidder over tænderne, uanset hvor det står.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • شَ sja
  • شُ sju
  • شِ sji

Med lang vokal

  • شَا sjaa
  • شُو sjuu
  • شِي sjii

Med sukun — uden vokal

  • شْ sj أَشْ asj i et ord

Lydene aj og au

  • شَيْ sjaj
  • شَوْ sjau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ sjsja رَشَّ rasjsja i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً sjan قُمَاشًا qumaasjan i et ord
  • ـٌ sjun قُمَاشٌ qumaasjun i et ord
  • ـٍ sjin قُمَاشٍ qumaasjin i et ord

Find det i rigtige ord

  • شَمْسٌ

    sjamsun Betydning: sol I begyndelsen

  • مِشْمِشٌ

    misjmisjun Betydning: abrikoser I midten

  • قُمَاشٌ

    qumaasjun Betydning: stof Til sidst

Øv

  • Hvilket er sj-lyden?

    Svar: ش — Ja — tre prikker gør س til ش.

    Tænderne er ens. Kig over dem. Prøv igen.

  • Hvor står ش i شَمْس?

    Svar: I begyndelsen — Præcis — ش åbner ordet, og س slutter det.

    شَمْس begynder med det ene af de to bogstaver og slutter med det andet. Prøv igen.

Derefter: ص, det første af de tunge bogstaver.

ص ṣaad ṣ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ص ligger tæt på „s“, men er tungere og dannes længere tilbage i munden. Det farver vokalen ved siden af, og derfor lyder det dybere end س.

som „s“, men tungere og længere tilbage i munden

Dets former

  • ص Alene
  • صـ I begyndelsen
  • ـصـ I midten
  • ـص Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ص hænger sammen til begge sider. Løkken er den samme; kun halen ændrer sig.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • صَ ṣa
  • صُ ṣu
  • صِ ṣi

Med lang vokal

  • صَا ṣaa
  • صُو ṣuu
  • صِي ṣii

Med sukun — uden vokal

  • صْ ṣ أَصْ aṣ i et ord

Lydene aj og au

  • صَيْ ṣaj
  • صَوْ ṣau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ṣṣa قَصَّ qaṣṣa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ṣan قَفَصًا qafaṣan i et ord
  • ـٌ ṣun قَفَصٌ qafaṣun i et ord
  • ـٍ ṣin قَفَصٍ qafaṣin i et ord

Find det i rigtige ord

  • صَبَاحٌ

    ṣabaaḥun Betydning: morgen I begyndelsen

  • عُصْفُورٌ

    ʿuṣfuurun Betydning: fugl I midten

  • قَفَصٌ

    qafaṣun Betydning: bur Til sidst

Øv

  • Hvilket af dem er den tungere lyd?

    Svar: صَ — Ja — ص er det tungere.

    Det ene er det lette „s“ og det andet det tunge. Det tunge har en lukket løkke. Prøv igen.

  • Hvor står ص i عُصْفُور?

    Svar: I midten — Præcis — det kommer efter عُ og før فُ.

    Ordet begynder på ع og slutter på ر, så led derimellem. Prøv igen.

Derefter: ض — den samme løkke med en prik, og den tunge makker til د.

ض ḍaad ḍ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ض er et tungt „d“, dannet længere tilbage end د, og det mørkner vokalen ved siden af. Det er et ص med en prik over. Arabisk kaldes af og til „ض-ets sprog“, så usædvanlig er lyden.

som „d“, men tungere, og den mørkner vokalen ved siden af

Dets former

  • ض Alene
  • ضـ I begyndelsen
  • ـضـ I midten
  • ـض Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ض hænger sammen til begge sider og følger ص nøjagtigt. Prikken sidder over løkken i alle stillinger.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • ضَ ḍa
  • ضُ ḍu
  • ضِ ḍi

Med lang vokal

  • ضَا ḍaa
  • ضُو ḍuu
  • ضِي ḍii

Med sukun — uden vokal

  • ضْ ḍ أَضْ aḍ i et ord

Lydene aj og au

  • ضَيْ ḍaj
  • ضَوْ ḍau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ḍḍa عَضَّ ʿaḍḍa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ḍan أَرْضًا arḍan i et ord
  • ـٌ ḍun أَرْضٌ arḍun i et ord
  • ـٍ ḍin أَرْضٍ arḍin i et ord

Find det i rigtige ord

  • ضِفْدَعٌ

    ḍifdaʿun Betydning: frø I begyndelsen

  • أَخْضَرُ

    akhḍaru Betydning: grøn I midten

  • أَبْيَضُ

    abjaḍu Betydning: hvid Til sidst

Øv

  • Hvilket er det tunge „d“?

    Svar: ض — Ja — et ص plus en prik giver ض.

    ص er det tunge „s“. Én prik mere gør det til det tunge „d“. Prøv igen.

  • Hvor står ض i أَبْيَض?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    أَبْيَض slutter på ض. Prøv igen.

Derefter: ط, endnu et tungt bogstav, og endnu et par.

ط ṭaa ṭ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ط er et tungt „t“: samme sted i munden som ت, men med fladere tunge og mørkere vokal ved siden af.

som „t“, men tungere, og den mørkner vokalen ved siden af

Dets former

  • ط Alene
  • طـ I begyndelsen
  • ـطـ I midten
  • ـط Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ط hænger sammen til begge sider, og usædvanligt nok ændrer formen sig næsten ikke. Den lodrette streg er der altid.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • طَ ṭa
  • طُ ṭu
  • طِ ṭi

Med lang vokal

  • طَا ṭaa
  • طُو ṭuu
  • طِي ṭii

Med sukun — uden vokal

  • طْ ṭ أَطْ aṭ i et ord

Lydene aj og au

  • طَيْ ṭaj
  • طَوْ ṭau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ṭṭa خَطَّ khaṭṭa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ṭan نَشَاطًا nasjaaṭan i et ord
  • ـٌ ṭun نَشَاطٌ nasjaaṭun i et ord
  • ـٍ ṭin نَشَاطٍ nasjaaṭin i et ord

Find det i rigtige ord

  • طَبِيبٌ

    ṭabiibun Betydning: læge I begyndelsen

  • مَطَارٌ

    maṭaarun Betydning: lufthavn I midten

  • نَشَاطٌ

    nasjaaṭun Betydning: aktivitet Til sidst

Øv

  • Hvilket er det tunge „t“?

    Svar: ط — Ja — ط er det tunge.

    Det ene er det lette „t“, du allerede kender. Prøv igen.

  • Hvor står ط i مَطَار?

    Svar: I midten — Præcis — efter مَ og før ار.

    مَطَار har et bogstav på hver side af ط. Prøv igen.

Derefter: ظ. Den samme form, med en prik over.

ظ ẓaa ẓ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ظ er det stemte „th“ i engelsk „this“ gjort tungt — den tunge makker til ذ, skubbet længere tilbage. Det er et ط med en prik over.

det stemte „th“ i engelsk „this“, gjort tungere og længere tilbage

Dets former

  • ظ Alene
  • ظـ I begyndelsen
  • ـظـ I midten
  • ـظ Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ظ hænger sammen til begge sider og holder formen lige så stabilt som ط.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • ظَ ẓa
  • ظُ ẓu
  • ظِ ẓi

Med lang vokal

  • ظَا ẓaa
  • ظُو ẓuu
  • ظِي ẓii

Med sukun — uden vokal

  • ظْ ẓ أَظْ aẓ i et ord

Lydene aj og au

  • ظَيْ ẓaj
  • ظَوْ ẓau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ẓẓa نَظَّفَ naẓẓafa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ẓan لَفْظًا lafẓan i et ord
  • ـٌ ẓun لَفْظٌ lafẓun i et ord
  • ـٍ ẓin لَفْظٍ lafẓin i et ord

Find det i rigtige ord

  • ظَرْفٌ

    ẓarfun Betydning: konvolut I begyndelsen

  • نَظِيفٌ

    naẓiifun Betydning: ren I midten

  • لَفْظٌ

    lafẓun Betydning: ord, udtryk Til sidst

Øv

  • Hvilket har en prik over?

    Svar: ظ — Ja — prikken gør det til ظ.

    Kroppene er ens. Kun det ene bærer en prik. Prøv igen.

  • Hvor står ظ i ظَرْف?

    Svar: I begyndelsen — Præcis — det åbner ordet.

    ظَرْف begynder med ظ. Prøv igen.

Derefter: ع — den lyd, der kræver mest tålmodighed. Tag den roligt.

ع ajn ʿ Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ع dannes dybt nede i svælget. Dansk har ingen tilsvarende lyd, så forvent ikke noget velkendt — begynd med at genkende bogstavet, og lad lyden komme med øvelsen.

en dyb lyd, dannet nederst i svælget

Dets former

  • ع Alene
  • عـ I begyndelsen
  • ـعـ I midten
  • ـع Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ع hænger sammen til begge sider, og formen ændrer sig meget, alt efter om det står i begyndelsen, midten eller slutningen af ordet. Alle fire er et blik værd.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • عَ ʿa
  • عُ ʿu
  • عِ ʿi

Med lang vokal

  • عَا ʿaa
  • عُو ʿuu
  • عِي ʿii

Med sukun — uden vokal

  • عْ ʿ أَعْ aʿ i et ord

Lydene aj og au

  • عَيْ ʿaj
  • عَوْ ʿau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ʿʿa شَعَّ sjaʿʿa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ʿan شَارِعًا sjaariʿan i et ord
  • ـٌ ʿun شَارِعٌ sjaariʿun i et ord
  • ـٍ ʿin شَارِعٍ sjaariʿin i et ord

Find det i rigtige ord

  • عَيْنٌ

    ʿajnun Betydning: øje, kilde I begyndelsen

  • مَلْعَبٌ

    malʿabun Betydning: legeplads I midten

  • شَارِعٌ

    sjaariʿun Betydning: gade Til sidst

Øv

  • Hvilket bogstav er den dybe svælglyd?

    Svar: ع — Ja — det er ع.

    Kig efter bogstavet med den åbne bue og den lange hale. Prøv igen.

  • Hvor står ع i مَلْعَب?

    Svar: I midten — Præcis — det står mellem لْ og ب.

    Læs مَلْعَب fra højre mod venstre og find ع. Det har bogstaver på begge sider. Prøv igen.

Derefter: غ — den samme form med en prik, og en lyd der dannes næsten lige så langt tilbage.

غ ghajn gh

Bogstavet

غ er en skrabende r bagest i svælget — meget tæt på det danske „r“ i „rød“. Her har du et forspring, som de fleste andre må arbejde sig frem til.

meget tæt på det danske „r“ i „rød“, dannet bagest i svælget

Dets former

  • غ Alene
  • غـ I begyndelsen
  • ـغـ I midten
  • ـغ Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

غ hænger sammen til begge sider og skifter form præcis som ع. Prikken sidder over i alle stillinger.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • غَ gha
  • غُ ghu
  • غِ ghi

Med lang vokal

  • غَا ghaa
  • غُو ghuu
  • غِي ghii

Med sukun — uden vokal

  • غْ gh أَغْ agh i et ord

Lydene aj og au

  • غَيْ ghaj
  • غَوْ ghau

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً ghan فَارِغًا faarighan i et ord
  • ـٌ ghun فَارِغٌ faarighun i et ord
  • ـٍ ghin فَارِغٍ faarighin i et ord

Find det i rigtige ord

  • غُرْفَةٌ

    ghurfatun Betydning: værelse I begyndelsen

  • صَغِيرٌ

    ṣaghiirun Betydning: lille I midten

  • فَارِغٌ

    faarighun Betydning: tom Til sidst

Øv

  • Hvilket har en prik over?

    Svar: غ — Ja — et ع plus en prik er غ.

    De to former er ens. Kig over dem. Prøv igen.

  • Hvor står غ i صَغِير?

    Svar: I midten — Præcis — mellem صَ og ير.

    صَغِير har bogstaver på begge sider af غ. Prøv igen.

Derefter: ف, og et lettere par.

ف faa f

Bogstavet

ف er et almindeligt „f“. Én prik over et lille rundt hoved.

Dets former

  • ف Alene
  • فـ I begyndelsen
  • ـفـ I midten
  • ـف Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ف hænger sammen til begge sider. I begyndelsen og i midten hviler hovedet på linjen; til sidst vokser det ud i en bred skål.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • فَ fa
  • فُ fu
  • فِ fi

Med lang vokal

  • فَا faa
  • فُو fuu
  • فِي fii

Med sukun — uden vokal

  • فْ f أَفْ af i et ord

Lydene aj og au

  • فَيْ faj
  • فَوْ fau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ ffa صَفَّ ṣaffa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً fan أَنْفًا anfan i et ord
  • ـٌ fun أَنْفٌ anfun i et ord
  • ـٍ fin أَنْفٍ anfin i et ord

Find det i rigtige ord

  • فِيلٌ

    fiilun Betydning: elefant I begyndelsen

  • سَفِينَةٌ

    safiinatun Betydning: skib I midten

  • أَنْفٌ

    anfun Betydning: næse Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „fu“?

    Svar: فُ — Ja — den lille løkke ovenover giver u-lyden.

    Den lille løkke over bogstavet er damma, og den giver u-lyden. Prøv igen.

  • Hvor står ف i أَنْف?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    أَنْف slutter på ف. Prøv igen.

Derefter: ق. Det samme hoved, to prikker, og en meget dybere lyd.

ق qaaf q Ingen præcis dansk modsvarighed

Bogstavet

ق ligner „k“, men dannes meget længere tilbage, næsten i svælget. To prikker over skiller det fra ف.

som „k“, men dannet meget længere tilbage, næsten i svælget

Dets former

  • ق Alene
  • قـ I begyndelsen
  • ـقـ I midten
  • ـق Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ق hænger sammen til begge sider. Sidst i et ord dykker det ned i en dyb skål under linjen — det er den sikreste måde at skelne det fra ف på.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • قَ qa
  • قُ qu
  • قِ qi

Med lang vokal

  • قَا qaa
  • قُو quu
  • قِي qii

Med sukun — uden vokal

  • قْ q أَقْ aq i et ord

Lydene aj og au

  • قَيْ qaj
  • قَوْ qau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ qqa دَقَّ daqqa i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً qan طَرِيقًا ṭariiqan i et ord
  • ـٌ qun طَرِيقٌ ṭariiqun i et ord
  • ـٍ qin طَرِيقٍ ṭariiqin i et ord

Find det i rigtige ord

  • قَلَمٌ

    qalamun Betydning: pen I begyndelsen

  • بَقَرَةٌ

    baqaratun Betydning: ko I midten

  • طَرِيقٌ

    ṭariiqun Betydning: vej Til sidst

Øv

  • Hvilket har to prikker over?

    Svar: ق — Ja — ف har én prik, ق har to.

    Tæl prikkerne over hvert bogstav. Prøv igen.

  • Hvor står ق i طَرِيق?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    طَرِيق slutter på ق. Prøv igen.

Derefter: ك. Herfra er bogstaverne grupperet efter læringstempo og ikke efter form — de deler ikke længere krop.

ك kaaf k

Bogstavet

ك er et almindeligt hårdt „k“ — det, der dannes mod ganen, ikke den dybe lyd i ق.

Dets former

  • ك Alene
  • كـ I begyndelsen
  • ـكـ I midten
  • ـك Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ك hænger sammen til begge sider og ændrer sig mere end de fleste: alene har det en lille streg indeni, og i begyndelsen og midten flades det ud til en simpel krog.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • كَ ka
  • كُ ku
  • كِ ki

Med lang vokal

  • كَا kaa
  • كُو kuu
  • كِي kii

Med sukun — uden vokal

  • كْ k أَكْ ak i et ord

Lydene aj og au

  • كَيْ kaj
  • كَوْ kau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ kka سُكَّرٌ sukkarun i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً kan سَمَكًا samakan i et ord
  • ـٌ kun سَمَكٌ samakun i et ord
  • ـٍ kin سَمَكٍ samakin i et ord

Find det i rigtige ord

  • كِتَابٌ

    kitaabun Betydning: bog I begyndelsen

  • مَكْتَبٌ

    maktabun Betydning: skrivebord, kontor I midten

  • سَمَكٌ

    samakun Betydning: fisk Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „ki“?

    Svar: كِ — Ja — tegnet nedenunder giver i-lyden.

    I-lyden skrives altid under bogstavet. Prøv igen.

  • Hvor står ك i مَكْتَب?

    Svar: I midten — Præcis — mellem مَ og تَب.

    مَكْتَب har bogstaver på begge sider af ك. Prøv igen.

Derefter: ل — en høj krog, som du møder igen inde i الـ.

ل laam l

Bogstavet

ل er et almindeligt „l“. Det er en høj lodret streg, og det er værd at lære ordentligt: det er også bogstavet inde i الـ, det lille ord der indleder rigtig mange navneord.

Dets former

  • ل Alene
  • لـ I begyndelsen
  • ـلـ I midten
  • ـل Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ل hænger sammen til begge sider. I begyndelsen og i midten er det bare en lodret streg; til sidst bøjer det sig til en bred krog under linjen.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • لَ la
  • لُ lu
  • لِ li

Med lang vokal

  • لَا laa
  • لُو luu
  • لِي lii

Med sukun — uden vokal

  • لْ l أَلْ al i et ord

Lydene aj og au

  • لَيْ laj
  • لَوْ lau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ lla حَلَّ ḥalla i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً lan عَسَلًا ʿasalan i et ord
  • ـٌ lun عَسَلٌ ʿasalun i et ord
  • ـٍ lin عَسَلٍ ʿasalin i et ord

Find det i rigtige ord

  • لَيْلٌ

    lajlun Betydning: nat I begyndelsen

  • حَلِيبٌ

    ḥaliibun Betydning: mælk I midten

  • عَسَلٌ

    ʿasalun Betydning: honning Til sidst

Øv

  • Hvilket er bogstavet „l“?

    Svar: ل — Ja — den høje streg med den bøjede fod er ل.

    Det ene ligger lavt på linjen med en prik under. Det andet rejser sig. Prøv igen.

  • Hvor står ل i حَلِيب?

    Svar: I midten — Præcis — mellem حَ og يب.

    حَلِيب har bogstaver på begge sider af ل. Prøv igen.

Derefter: م, en lille løkke med en hale.

م miim m

Bogstavet

م er et almindeligt „m“: en lille rund løkke, med en hale der går ned under linjen, når det står alene.

Dets former

  • م Alene
  • مـ I begyndelsen
  • ـمـ I midten
  • ـم Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

م hænger sammen til begge sider. Løkken er der altid; det er kun halen, der kommer og går.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • مَ ma
  • مُ mu
  • مِ mi

Med lang vokal

  • مَا maa
  • مُو muu
  • مِي mii

Med sukun — uden vokal

  • مْ m أَمْ am i et ord

Lydene aj og au

  • مَيْ maj
  • مَوْ mau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ mma أُمٌّ ummun i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً man قَلَمًا qalaman i et ord
  • ـٌ mun قَلَمٌ qalamun i et ord
  • ـٍ min قَلَمٍ qalamin i et ord

Find det i rigtige ord

  • مِفْتَاحٌ

    miftaaḥun Betydning: nøgle I begyndelsen

  • قَمَرٌ

    qamarun Betydning: måne I midten

  • قَلَمٌ

    qalamun Betydning: pen Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „ma“?

    Svar: مَ — Ja — den lille skrå streg ovenover giver a-lyden.

    Den skrå streg over bogstavet er fatha, og den giver a-lyden. Prøv igen.

  • Hvor står م i قَلَم?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    قَلَم slutter på م. Prøv igen.

Derefter: ن — en dybere skål end ب, med prikken over.

ن nuun n

Bogstavet

ن er et almindeligt „n“. Alene er det en dyb skål med en prik over — dybere end ب, og prikken sidder på den anden side.

Dets former

  • ن Alene
  • نـ I begyndelsen
  • ـنـ I midten
  • ـن Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ن hænger sammen til begge sider. I begyndelsen og i midten ligner det ب og ت meget; det er prikken over, der skiller dem.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • نَ na
  • نُ nu
  • نِ ni

Med lang vokal

  • نَا naa
  • نُو nuu
  • نِي nii

Med sukun — uden vokal

  • نْ n أَنْ an i et ord

Lydene aj og au

  • نَيْ naj
  • نَوْ nau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ nna جَنَّةٌ djannatun i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً nan لَبَنًا labanan i et ord
  • ـٌ nun لَبَنٌ labanun i et ord
  • ـٍ nin لَبَنٍ labanin i et ord

Find det i rigtige ord

  • نَافِذَةٌ

    naafidhatun Betydning: vindue I begyndelsen

  • مَدِينَةٌ

    madiinatun Betydning: by I midten

  • لَبَنٌ

    labanun Betydning: mælk Til sidst

Øv

  • Hvilket har sin prik over?

    Svar: ن — Ja — ب har prikken under, ن har den over.

    Begge har præcis én prik. Forskellen er, hvor den sidder. Prøv igen.

  • Hvor står ن i مَدِينَة?

    Svar: I midten — Præcis — mellem دِي og ة.

    مَدِينَة slutter ikke på ن — det gør ة. Prøv igen.

Derefter: ه, det lette h — og bogstavet, hvis form ændrer sig mest.

ه haa h

Bogstavet

ه er det almindelige h i „hus“ — let, dannet i munden og ikke dybt nede i svælget som ح.

det almindelige h, som i „hus“; det er aldrig stumt

Dets former

  • ه Alene
  • هـ I begyndelsen
  • ـهـ I midten
  • ـه Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ه hænger sammen til begge sider, og intet bogstav ændrer sig mere: en lille løkke alene, en høj løkke i begyndelsen, en rombe i midten og en åben bue til sidst. Alle fire er det samme bogstav.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • هَ ha
  • هُ hu
  • هِ hi

Med lang vokal

  • هَا haa
  • هُو huu
  • هِي hii

Med sukun — uden vokal

  • هْ h أَهْ ah i et ord

Lydene aj og au

  • هَيْ haj
  • هَوْ hau

Med shadda — fordoblet

  • ـّ hha سَهَّلَ sahhala i et ord

Med tanwin — sidst i ordet

  • ـً han وَجْهًا wadjhan i et ord
  • ـٌ hun وَجْهٌ wadjhun i et ord
  • ـٍ hin وَجْهٍ wadjhin i et ord

Find det i rigtige ord

  • هِلَالٌ

    hilaalun Betydning: nymåne I begyndelsen

  • نَهْرٌ

    nahrun Betydning: flod I midten

  • وَجْهٌ

    wadjhun Betydning: ansigt Til sidst

Øv

  • Hvilket er det lette h, det dansk også har?

    Svar: ه — Ja — ه er det lette; ح dannes meget længere nede i svælget.

    Det ene deler krop med ج og خ. Det er det tunge. Prøv igen.

  • Hvor står ه i وَجْه?

    Svar: Til sidst — Præcis — det slutter ordet.

    وَجْه slutter på ه. Prøv igen.

Derefter: و, som har mere end én opgave.

و waaw w

Bogstavet

و har mere end én opgave. Det kan være konsonanten „w“, det kan strække et „u“ til et langt „uu“, og det kan være med til at danne lyden „au“.

som engelsk „w“ i „water“, ikke som dansk v

Dets former

  • و Alene
  • و I begyndelsen
  • ـو I midten
  • ـو Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

Ligesom د kan و tage imod sammenhæng fra bogstavet foran, men det hænger aldrig sammen med bogstavet efter.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • وَ wa
  • وُ wu
  • وِ wi

Med lang vokal

  • وَا waa
  • وِي wii

و har ingen egen række for langt „uu“ — و er den lyd, så det kan ikke også bære den. Du møder det altid lige efter et andet bogstav, som i بُو og i ordet نُور. بُو buu

Med sukun — uden vokal

  • وْ w أَوْ au i et ord

Lydene aj og au

  • بَوْ bau

Find det i rigtige ord

  • وَرْدَةٌ

    wardatun Betydning: rose I begyndelsen

  • نُورٌ

    nuurun Betydning: lys I midten

  • دَلْوٌ

    dalwun Betydning: spand Til sidst

Øv

  • I وَرْدَة læses و som:

    Svar: wa — Ja — i begyndelsen af det her ord er و en konsonant, med et kort „a“.

    Her indleder و ordet og bærer sit eget vokaltegn, altså laver det konsonantarbejde. Prøv igen.

  • Hvad gør و i بُو?

    Svar: strækker „u“ til et langt „uu“ — Præcis — و holder på „u“-et i بُ, så det bliver „buu“.

    بُ siger allerede „bu“. Spørg dig selv, hvad و lægger til. Prøv igen.

Derefter: ي, som også har flere opgaver. Nu har du set و lave tre.

ي jaa j

Bogstavet

ي er makkeren til و. Det kan være konsonanten „j“, det kan strække et „i“ til et langt „ii“, og det kan være med til at danne lyden „aj“.

som „j“ i „ja“

Dets former

  • ي Alene
  • يـ I begyndelsen
  • ـيـ I midten
  • ـي Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

I modsætning til و hænger ي sammen til begge sider, så det strækker sig ind i bogstaverne omkring.

Sådan læses det

Med kort vokal

  • يَ ja
  • يُ ju
  • يِ ji

Med lang vokal

  • يَا jaa
  • يُو juu

ي har ingen egen række for langt „ii“ — ي er den lyd, så det kan ikke også bære den. Du møder det altid lige efter et andet bogstav, som i بِي og i ordet فِي. بِي bii

Med sukun — uden vokal

  • يْ j أَيْ aj i et ord

Lydene aj og au

  • بَيْ baj

Find det i rigtige ord

  • يَدٌ

    jadun Betydning: hånd I begyndelsen

  • بَيْتٌ

    bajtun Betydning: hus I midten

  • فِي

    fii Betydning: i Til sidst

Øv

  • I يَد læses ي som:

    Svar: ja — Ja — det indleder ordet og bærer sin egen vokal, så det bliver „ja“.

    Et bogstav, der indleder et ord og bærer et vokaltegn, laver konsonantarbejde. Prøv igen.

  • Hvad er ي med til at danne i بَيْت?

    Svar: lyden „aj“ — Præcis — بَ plus يْ giver „baj“, og så slutter ت ordet.

    ي bærer sukun her, så det har ingen egen vokal og smelter sammen med „a“-et foran. Prøv igen.

Derefter: alif — og den hamza, det ofte bærer. De er ikke det samme.

ا alif aa

Bogstavet

Alif er et særtilfælde. Alene strækker det et „a“ til et langt „aa“. I begyndelsen af mange ord bærer det en hamza — et lille stød i struben — og så fortæller vokaltegnet, hvordan det skal læses.

Dets former

  • ا Alene
  • ا I begyndelsen
  • ـا I midten
  • ـا Til sidst

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

Alif hænger aldrig sammen med bogstavet efter.

Sådan læses det

Med lang vokal

  • بَا baa

Med hamza

  • أَ a
  • أُ u
  • إِ i
  • آ aa آدَمُ aadamu i et ord

Find det i rigtige ord

  • أَسَدٌ

    asadun Betydning: løve I begyndelsen

  • بَابٌ

    baabun Betydning: dør I midten

  • عَصًا

    ʿaṣan Betydning: stok Til sidst

Øv

  • Hvilket læses „i“?

    Svar: إِ — Ja — når tegnet står nedenunder, rykker hamzaen også ned under alif.

    Se, hvor det lille tegn står. I-lyden skrives altid under bogstavet. Prøv igen.

  • Hvad gør alif i بَاب?

    Svar: giver et langt „aa“ — Præcis — alif holder på „a“-et i بَ, så det bliver „baab“.

    بَ siger allerede „ba“. Alif bagefter tilføjer ingen ny vokal — det strækker den, der allerede er der. Prøv igen.

Derefter: ء helt alene — det samme stød i struben, uden alif under.

ء hamza '

Bogstavet

ء er selve stødet i struben — pausen midt i „åh–åh“. Nogle gange skrives det alene, andre gange sidder det på et sæde: ا, و eller ي. Sædet er kun en stol; lyden er altid den samme.

et lille stød i struben, som pausen midt i „åh–åh“

Dets former

ء

ء hænger ikke sammen med noget til nogen af siderne. Når det sidder på et sæde, er det sædet der hænger sammen, ikke hamzaen — bogstavet nedenunder kan altså se forskelligt ud fra ord til ord, mens det lille tegn er nøjagtigt det samme.

Find det i rigtige ord

  • سُؤَالٌ

    suʾaalun Betydning: spørgsmål I midten

  • بِئْرٌ

    biʾrun Betydning: brønd I midten

  • سَمَاءٌ

    samaaʾun Betydning: himmel Til sidst

Øv

  • Hvordan lyder ء?

    Svar: som et stød i struben — Ja — den samme pause, som du laver midt i „åh–åh“.

    Det er ikke en lyd, man puster ud. Det er et stop. Prøv igen.

  • Hvad er ؤ i سُؤَال?

    Svar: en hamza skrevet på et و-sæde — Præcis — و er kun stolen; det er det lille tegn ovenpå, der udtales.

    Se på det lille tegn, der sidder oven på و. Prøv igen.

Derefter: ة, et bogstav der kun dukker op sidst i ord.

ة taa marbuta a

Bogstavet

ة står sidst i et ord. Læser du endelsen med, lyder ة som „t“ — مَدْرَسَةٌ bliver „madrasatun“. Standser du på ordet i stedet, falder endelsen bort, og tilbage står bare „a“: „madrasa“.

sidst i et ord — „a“ når du standser, „t“ når endelsen læses med

Dets former

ـة

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ة sidder sidst i ordet. Det kan tage imod sammenhæng fra bogstavet foran, men der følger intet efter — derfor har det kun den ene form, der vises her.

Find det i rigtige ord

  • مَدْرَسَةٌ

    madrasatun Betydning: skole Til sidst

Øv

  • Hvor står ة som regel?

    Svar: Til sidst — Ja — det er det eneste sted, du møder det.

    Tænk på مَدْرَسَةٌ. Hvor i ordet står ة? Prøv igen.

  • Hvordan læses ة i مَدْرَسَةٌ, når du standser på det?

    Svar: a — Præcis — endelsen falder bort, og du siger „madrasa“.

    Når du standser sidst i ordet, falder endelsen bort, og ة høres som en simpel vokal. Prøv igen.

Derefter: ى — endnu en endelse, og endnu en der ikke er, hvad den ligner.

ى alif maqsuura aa

Bogstavet

ى ligner et ي, der har mistet sine prikker, men det er slet ikke et „j“. Sidst i et ord læses det som et langt „aa“ — det er en alif i anden dragt.

ligner et ي uden prikker, men læses „aa“

Dets former

ـى

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

ى står kun sidst i ord, hæftet til bogstavet foran. Derfor er der én form her og ikke fire.

Find det i rigtige ord

  • عَلَى

    ʿalaa Betydning: på Til sidst

  • إِلَى

    ilaa Betydning: til, mod Til sidst

  • مُسْتَشْفًى

    mustasjfan Betydning: hospital Til sidst

Øv

  • Hvordan læses ى sidst i عَلَى?

    Svar: som et langt „aa“ — Ja — det ligner et ي uden prikker, men læses „aa“.

    Det har ingen prikker, og det er ikke et „j“. Sig „ʿalaa“ højt og lyt til slutningen. Prøv igen.

  • Hvor dukker ى op?

    Svar: Til sidst — Ja — det er det eneste sted, du møder det.

    Tænk på عَلَى, إِلَى og مُسْتَشْفَى. Hvor står ى i hvert af dem? Prøv igen.

Derefter: لا — to bogstaver skrevet som én form.

لا laam alif laa

Bogstavet

لا er ikke et nyt bogstav. Det er et ل fulgt af et ا, skrevet i ét træk, fordi de optræder så tit sammen. Alene betyder ordet „nej“.

Dets former

لا

ل tager imod sammenhæng fra det, der kommer før, og ا slutter af — præcis som når de står hver for sig. Derfor ser du لا både hæftet mod højre og stående frit.

Find det i rigtige ord

  • لَا

    laa Betydning: nej I begyndelsen

  • سَلَامٌ

    salaamun Betydning: fred I midten

  • أَوْلَادٌ

    aulaadun Betydning: børn I midten

Øv

  • Hvilke to bogstaver danner لا?

    Svar: ل + ا — Ja — et ل og et ا, skrevet som én form.

    Sig det højt: „laa“. Hvilke to bogstaver ville stave det? Prøv igen.

  • Hvordan læses لا?

    Svar: laa — Præcis — „laa“. Alene er det ordet for „nej“.

    Læs fra højre mod venstre: ل kommer først, og ا strækker det. Prøv igen.

Derefter: الـ, det lille ord der indleder rigtig mange navneord.

ال al — „den, det“ al-

Bogstavet

الـ svarer som regel til bestemt form på dansk. Det hæftes foran navneordet i stedet for at stå alene, og det er noget af det allermest almindelige, du ser i en arabisk tekst.

Dets former

الـ

Den lille streg ved siden af et bogstav viser, hvor det hænger sammen med nabobogstavet. Den er ikke et tegn og ikke en del af bogstavet — den er selve sammenhængen.

الـ er ikke ét bogstav med fire egne former — det er et præfiks på to bogstaver, og dets ل hænger fremad sammen med det ord, det sidder på.

  • a- — her høres „l“-et ikke — i stedet fordobles bogstavet efter

Find det i rigtige ord

  • الْبَيْتُ

    al-bajtu Betydning: huset I begyndelsen

  • الشَّمْسُ

    asj-sjamsu Betydning: solen I begyndelsen

Øv

  • Hvad betyder الـ som regel?

    Svar: bestemt form — Ja — det markerer navneordet som bestemt.

    Sammenlign بَيْتٌ („et hus“) med الْبَيْتُ. Hvad er kommet til? Prøv igen.

  • Hvad sker der med ش i الشَّمْسُ?

    Svar: Det fordobles i udtalen. — Præcis — man hører ikke „l“-et; i stedet fordobles ش, og det giver „asj-sjamsu“.

    Sig det højt: „asj-sjamsu“. Lyt til, hvad der sker med ش. Prøv igen.

Der har du hele alfabetet: 28 bogstaver, tegnene der hører til dem, og de endelser og stavemåder du oftest møder. Tag et vokaliseret ord roligt, bogstav for bogstav, så opdager du, at du allerede kan tyde det.